Kære Kunde
Vi har fået besked om, at vores IT-leverandør DocuBizz blev ramt af et hackerangreb søndag den 9. november kl. 15. Angrebet ramte dele af DocuBizz’ IT-miljø og er nu isoleret og stoppet. Vores egne systemer er ikke påvirket.
Vi kontakter dig, fordi nogle af dine personoplysninger muligvis kan være berørt. Det gælder, hvis du har har en serviceaftale eller har haft din bil på vores værksted. I DocuBizz opbevares blandt andet arbejdskort, som kan indeholde navn, adresse og kontaktoplysninger. Hackerne kan potentielt have haft adgang til sådanne data selv om de er gemt i et ikke søgbart arkivformat.
Vi har ingen tegn på misbrug af oplysninger, og vi ved ikke, om hackerne reelt har fået adgang til dine data. Vi informerer dig som en forholdsregel, så du kan være opmærksom på eventuelt misbrug.
Vi anbefaler, at du i den kommende tid er ekstra opmærksom på uventede mails med links eller vedhæftede filer.
Hvis du oplever noget mistænkeligt, så tryk ikke på links – kontakt os i stedet på info@jmas.dk.
Venlig hilsen
Jørgen Mølgaard A/S
Autoriseret BMW & MINI Servicepartner
Spørgsmål:
Der kan være tale om dokumenter som arbejdskort eller serviceaftaler. Disse kan indeholde oplysninger som navn, adresse og kontaktinformationer.
Vi kan ikke se, om dine specifikke oplysninger er blevet tilgået – kun at de potentielt er blandt de data, som kan have været udsat hos leverandøren.
Der har været et hackerangreb mod vores IT-leverandør DocuBizz. Angrebet ramte deres system – ikke vores. Uvedkommende har haft mulighed for at tilgå data, som vi opbevarede hos dem.
Vi har afventet endelig bekræftelse og detaljer fra DocuBizz for at sikre, at vi giver korrekte oplysninger. Da mange informationer ligger som PDF-dokumenter, er det uklart, hvad hackerne reelt har haft adgang til. Leverandøren undersøger stadig forholdet.
Vi har ingen indikationer på misbrug. Underretningen sker som en anbefalet forholdsregel, da der potentielt kan være tale om følsomme informationer.
Vær særligt opmærksom på phishing-forsøg, f.eks.:
E-mails, SMS’er eller opkald der udgiver sig for at være fra os, banken, myndigheder eller DocuBizz
Links eller forespørgsler om personlige oplysninger, betalinger eller login
Hvis noget virker mistænkeligt, så kontakt os – og undlad at klikke på links.
Vi har anmeldt bruddet til Datatilsynet, og DocuBizz har anmeldt sagen til politiet. Derudover gennemgår vi vores samarbejde, leverandørens sikkerhedsniveau og har iværksat interne tiltag for at minimere risikoen fremover.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesansvarlige på: info@jmas.dk
Vi følger sagen tæt og kontakter dig, hvis der kommer nye oplysninger.
Salg åbent grundlovsdag
Ind/Udlevering kan ske indtil kl. 17.00